Smartlog v. II » Coaching er spændende » Jeg er vild med coaching
Opret egen blog | Næste blog »

Jeg er vild med coaching

15. apr 2009 14:55, jannogcd

Hvis du som jeg finder coaching spændende og interessant, så bliv hængende det kunne være du fandt noget af interesse...

I den senere tid er coaching blevet et fantastisk populært begreb, dog er det ikke alle steder ordet coaching anvendes korrekt.
Coaching andvendes eksempelvis tit når man taler om at undervise såsom "jeg coachede hende lige så hun gjorde det rigtigt"

Det er faktisk ret misvisende en sætning når vi taler coaching, da jeg hører en sådan udtalelse som en der har instrueret en anden i den korrekte måde at udføre en opgave. Og coaching er meget mere, og noget helt andet end at instruere nogen.

På diverse coaching kurser kan man lære hvad coaching egentligt er, og hvordan man benytter det korrekt. Jeg vil dog her gerne give dig en lynindføring i coaching. Bare du lover mig at du ikke tror at nu er du coach, det tar lidt længere tid, og noget mere viden førend jeg vil kalde nogen for en coach.

Hvis du skal coache en person, er det du i realiteten gør at guide dem til deres egne svar. Man benytter spørgeteknik til at hjælpe personen til selv at finde sine svar. Og kan du give en person en aha-oplevelse i forbindelse med at finde det korrekte svar for netop hende, er du nået rigtigt langt. Aha-oplevelsen er et af de bedste midler jeg kender til at indpode nye overbevisninger dybt og sikkert.

Verden hænger jo sådan sammen at vi når vi forstår at noget er på en bestemt måde udfra egne oplevelser, så rodfæster den viden sig øjeblikkeligt og bliver en sikker overbevisning.

Lad mig tage et af mine yndlingseksempler på personlig coaching af højeste klasse :)
Hvis du fra starten af et barns liv beskriver den runde form som en firkant, vil barnet tage denne overbevisning til sig som en sandhed, Da det jo ingen forudgående viden har, er det nemt at indpode børn med forkert viden, ala julemanden og tandfeen...
Og jo oftere barnet får bekræftet denne viden, jo dybere bliver overbevisningen om at det er korrekt. Når barnet så kommer i skole opstår der et lille problem da læreren jo siger noget andet end barnets dybe overbevisning, men barnet vil som alle mennesker holde fast i sin overbevisning indtil det modsatte er bevidst.

Lad os nu antage at barnet også har lært at tælle, ihvertfald til fire...
Så ville jeg kunne give barnet en aha-oplevelse ved at vise barnet hvordan der er fire kanter på den form jeg kalder en firkant, og deraf navnet. Barnet ville sætte den nye viden sammen med hvad det ellers ved, og højest sandsynligt få den ønskede aha... sådan hænger det sammen oplevelse, og derved øjeblikkeligt ændre sin overbevisning.

Så for at gentage mig selv, handler coaching om at guide modtageren til at finde de korrekte svar via coachingens spørgeteknik. Og hjælpe med at ændre overbevisninger der hindrer personen i at nå sine mål.

Det var lidt om coaching for denne gang, kom endelig igen senere og lær mere om coaching på denne blog.

Skriv en kommentar