Smartlog v. II » Coaching er spændende » Hvor højt er dit selvværd? Eller hvor lavt?
Opret egen blog | Næste blog »

Hvor højt er dit selvværd? Eller hvor lavt?

6. jun 2011 10:10, jannogcd

Størrelsen af dit selvværd er defineret i hvordan du opfatter dig selv, og andre, samt hvordan du håndterer ting du ønsker at gøre.
Hvis du allerede inden du går i gang med en opgave, siger til dig selv at du ikke kan gøre den nær så godt som andre, eller tænker at du sikkert ikke vil lykkes med det. Så har du et problem med dit selvværd, og det vil også afspejle sig i din selvtillid.

Det sker naturligvis tit at du ikke er den bedste til en given opgave, men det betyder ikke at du er uduelig, eller ikke duer til noget. Der er altid nogen der er bedre til noget, uanset hvem du er… Du kan være den bedste i en periode, men der vil altid en eller anden dag komme en der gør det bedre, og det er vigtigt at forstå, at selvom det er fakta, er der masser af potentiale i dig alligevel, og du er stadig unik, og bestemt meget værdifuld. Du bør ikke nedvurdere dit selvværd af den grund.

Det er selvdestruktivt (især for dit selvværd)at være meget selvkritisk, og fokusere på egne svagheder. I stedet skulle du hellere fokusere på ting du gør godt, og uanset hvor små de ting måtte virke, så vedbliv med at fokusere på de gode ting, efterhånden som du gør det, vil der komme flere af dem.
Altså det er ikke fordi du bliver bedre til flere ting, det er fordi du med tiden begynder at tro mere på dig selv fordi du fokuserer på netop det du er god til, og så begynder man langsomt at bemærke andre ting man gør godt.

2 personer der står foran at skulle løbe en 100 meter kunne tænke sådan her.

”jeg er er elendig løber, og kan helt sikkert ikke løbe nær så stærkt som de andre”

”Det bliver fedt at komme i gang med at løbe, så skal jeg vise de andre at jeg løber rigtigt stærkt.”

Hvem af de 2 tror du har den største chance for at gøre det godt? Og hvem har det bedste selvværd?

Under min coach uddannelse lærte jeg rigtigt meget om hvordan man tænker på den rigtige måde, den måde der underbygger positive resultater. Måske det var en ide for dig at arbejde med dit selvværd, eller besøge en coach?