Smartlog v. II » Coaching er spændende » Hvad er posttraumatisk stress – stresshåndtering og symptomerne
Opret egen blog | Næste blog »

Hvad er posttraumatisk stress – stresshåndtering og symptomerne

18. jun 2011 09:51, jannogcd

Posttraumatisk stress opstår som en reaktion i sindet på voldsomme oplevelser der har været meget overvældende, og som oftest har man følt sig magtesløs uden mulighed for at kunne påvirke begivenhederne, og med stor risiko for eget liv.

Man siger om post traumatisk stress at det er den eneste psykiske lidelse der kræver en decideret udløsende situation. Post traumatisk stress kan man få på flere niveauer, og du kan risikere ptsd som følge af voldsomme krigsoplevelser som man kunne forestille sig, men der er også masser af tilfælde der er udløst af personlige kriser såsom skilsmisse, fyring eller en ubehagelig meddelelse om uhelbredelig sygdom fra din læge.

Kvinder får oftere posttraumatisk stress

En amerikansk befolkningsundersøgelse viste at kvinder udviklede posttraumatisk stress i langt højere grad end mænd, og det sker som oftest i situationer hvor kvinden føler sig frarøvet retten til at sige fra, situationer såsom incest, voldtægt og andre former for seksuelt relaterede overgreb og former for vold. Folk i udsatte jobs såsom ambulancepersonale, læger og soldater er naturligvis i større risiko for at blive ramt af posttraumatisk stress disorder.

Man skønner at op imod hver femte inden sådanne udsatte professioner vil udvikle posttraumatisk stress i løbet af deres arbejdsliv.

Lær stresshåndtering fra professionelle

Stresshåndtering handler om at du med øvelse og forberedelse kan blive bragt i en tilstand hvor du er i stand til at kontrollere følelsesmæssig stress, såvel som fysisk stress.

Med korrekt træning i stresshåndtering vil du blive i stand til at kontrollere din følelsesmæssige og fysiske stress ved simpelthen at foretage følelsesmæssige og fysiske ændringer.
En vigtig del af god stresshåndtering er at du bliver i stand til positivt at påvirke dit eget humør, da en stor del af det at være stresset også er en ubalance i ens humør, og det er samtidigt sværere for en glad og positiv person at føle stress.

Hvor meget der kræves for at håndtere stress effektivt er naturligvis afhængigt af i hvor høj grad man er stresset i den enkelte situation. En professionel stresscoach eller lignende vil nemt kunne sætte dig i stand til at håndtere stress i mindre grad allerede den første dag.

Efter kun ganske få besøg, vil du helt sikkert føle dig bedre rustet til at arbejde med at formindske dine symptomer på stress. Almindelige symptomer på stress Der er rigtigt mange forskellige symptomer på stress, men de mest almindelige er:

  • At glemme ting, eller være fraværende i samtale med andre mennesker.
  • Mindre trang til at være social – tendens til isolation
  • Unormalt aggressiv adfærd (mere aggressiv end normalt)
  • Ekstra træt, og svært ved at sove
  • Uro, både fysisk uro i kroppen, og uro i form af mange tanker
  • Lettere ved at blive irriteret

Der er masser af andre mindre symptomer på stress, men disse er de mest almindelige og tydelige forandringer man gennemgår når man lider af stress.

Husk dog at disse stress symptomer også kan skjule andre lidelser, og hvis du mistænker at du lider af stress, er det vigtigt at du får en samtale med din læge eller en decideret stress terapeut.