En bulimiker udviser mange af de samme symptomer som en der lider af anoreksi. Når man lider af bulimi er man ligesom med anoreksi optaget af vægten, kosten og udseendet som de væsentligste faktorer til egen lykke.

 Et af kendetegnene ved bulimi er overspisning, hvor man spiser voldsomt, lige til man er ved at revne, hvorefter man drevet af skam over sig selv, søger at regulere vægten med en finger langt ned i halsen for at slippe af med maden igen. En anden metode til vægtregulering for den der lider af bulimi er overdreven dyrkning af sport, eller anden meget fysisk aktivitet, samt indtagelse af slankepiller eller afføringsmidler.

I modsætning til anoreksi , er bulimi ikke kendt for de ekstremt tynde kroppe, en bulimiker har som regel en helt normal vægt som hjælper til at skjule deres sygdom for omverdenen. En bulimiker har ofte tendens til ikke at have nævneværdigt selvværd eller trang til at omgås andre mennesker socialt, de lever faktisk ofte alene med deres sygdom, og holder sig for sig selv.

Overspisningen og opkastningen foregår meget individuelt, hvor nogles bulimi giver sig udslag i overspisning og opkast et par gange eller 3 per måned, når de er psykisk ude af balance, op til dem der gør det samme 10-20 gange om dagen. Grunden til overspisning mener eksperter er en manglende evne til at begrænse sig selv, en manglende evne til at sige nej. I stedet spiser de bare til de ikke kan mere, og går derefter for sig selv sådan at de kan komme af med den uønskede mængde mad.

Det handler om en manglende følelse af selvværd , og en generelt ikke eksisterende evne til at ”fornemme” sig selv. Det der fylder mest indvendigt når man lider af bulimi, er skyld og skam, og fordi bulimikeren skammer sig over sin egen sygdom, vil personen strække sig langt for at skjule den for omverdenen.

Posttraumatisk stress opstår som en reaktion i sindet på voldsomme oplevelser der har været meget overvældende, og som oftest har man følt sig magtesløs uden mulighed for at kunne påvirke begivenhederne, og med stor risiko for eget liv.

Man siger om post traumatisk stress at det er den eneste psykiske lidelse der kræver en decideret udløsende situation. Post traumatisk stress kan man få på flere niveauer, og du kan risikere ptsd som følge af voldsomme krigsoplevelser som man kunne forestille sig, men der er også masser af tilfælde der er udløst af personlige kriser såsom skilsmisse, fyring eller en ubehagelig meddelelse om uhelbredelig sygdom fra din læge.

Kvinder får oftere posttraumatisk stress

En amerikansk befolkningsundersøgelse viste at kvinder udviklede posttraumatisk stress i langt højere grad end mænd, og det sker som oftest i situationer hvor kvinden føler sig frarøvet retten til at sige fra, situationer såsom incest, voldtægt og andre former for seksuelt relaterede overgreb og former for vold. Folk i udsatte jobs såsom ambulancepersonale, læger og soldater er naturligvis i større risiko for at blive ramt af posttraumatisk stress disorder.

Man skønner at op imod hver femte inden sådanne udsatte professioner vil udvikle posttraumatisk stress i løbet af deres arbejdsliv.

Lær stresshåndtering fra professionelle

Stresshåndtering handler om at du med øvelse og forberedelse kan blive bragt i en tilstand hvor du er i stand til at kontrollere følelsesmæssig stress, såvel som fysisk stress.

Med korrekt træning i stresshåndtering vil du blive i stand til at kontrollere din følelsesmæssige og fysiske stress ved simpelthen at foretage følelsesmæssige og fysiske ændringer.
En vigtig del af god stresshåndtering er at du bliver i stand til positivt at påvirke dit eget humør, da en stor del af det at være stresset også er en ubalance i ens humør, og det er samtidigt sværere for en glad og positiv person at føle stress.

Hvor meget der kræves for at håndtere stress effektivt er naturligvis afhængigt af i hvor høj grad man er stresset i den enkelte situation. En professionel stresscoach eller lignende vil nemt kunne sætte dig i stand til at håndtere stress i mindre grad allerede den første dag.

Efter kun ganske få besøg, vil du helt sikkert føle dig bedre rustet til at arbejde med at formindske dine symptomer på stress. Almindelige symptomer på stress Der er rigtigt mange forskellige symptomer på stress, men de mest almindelige er:

• At glemme ting, eller være fraværende i samtale med andre mennesker.
• Mindre trang til at være social – tendens til isolation
• Unormalt aggressiv adfærd (mere aggressiv end normalt)
• Ekstra træt, og svært ved at sove
• Uro, både fysisk uro i kroppen, og uro i form af mange tanker
• Lettere ved at blive irriteret

Der er masser af andre mindre symptomer på stress, men disse er de mest almindelige og tydelige forandringer man gennemgår når man lider af stress.

Husk dog at disse stress symptomer også kan skjule andre lidelser, og hvis du mistænker at du lider af stress, er det vigtigt at du får en samtale med din læge eller en decideret stress terapeut.

Størrelsen af dit selvværd er defineret i hvordan du opfatter dig selv, og andre, samt hvordan du håndterer ting du ønsker at gøre.
Hvis du allerede inden du går i gang med en opgave, siger til dig selv at du ikke kan gøre den nær så godt som andre, eller tænker at du sikkert ikke vil lykkes med det. Så har du et problem med dit selvværd, og det vil også afspejle sig i din selvtillid.

Det sker naturligvis tit at du ikke er den bedste til en given opgave, men det betyder ikke at du er uduelig, eller ikke duer til noget. Der er altid nogen der er bedre til noget, uanset hvem du er… Du kan være den bedste i en periode, men der vil altid en eller anden dag komme en der gør det bedre, og det er vigtigt at forstå, at selvom det er fakta, er der masser af potentiale i dig alligevel, og du er stadig unik, og bestemt meget værdifuld. Du bør ikke nedvurdere dit selvværd af den grund.

Det er selvdestruktivt (især for dit selvværd)at være meget selvkritisk, og fokusere på egne svagheder. I stedet skulle du hellere fokusere på ting du gør godt, og uanset hvor små de ting måtte virke, så vedbliv med at fokusere på de gode ting, efterhånden som du gør det, vil der komme flere af dem.
Altså det er ikke fordi du bliver bedre til flere ting, det er fordi du med tiden begynder at tro mere på dig selv fordi du fokuserer på netop det du er god til, og så begynder man langsomt at bemærke andre ting man gør godt.

2 personer der står foran at skulle løbe en 100 meter kunne tænke sådan her.

”jeg er er elendig løber, og kan helt sikkert ikke løbe nær så stærkt som de andre”

”Det bliver fedt at komme i gang med at løbe, så skal jeg vise de andre at jeg løber rigtigt stærkt.”

Hvem af de 2 tror du har den største chance for at gøre det godt? Og hvem har det bedste selvværd?

Under min coach uddannelse lærte jeg rigtigt meget om hvordan man tænker på den rigtige måde, den måde der underbygger positive resultater. Måske det var en ide for dig at arbejde med dit selvværd, eller besøge en coach?